18 sejljoller på solskinsøen Tunø

Marselisborg Sejlklubs ungdomsafdelings jolle Camp på Tunø 2014

22 drenge og piger i alderen 10 til 17 år havde igen i år en formidabel sejler Camp på Tunø.

18 joller: 10 Optimister, 4 Zoom og 4 Fevaer blev pakket og sejlet med færgen til Tunø mandag uge 28.

Samme eftermiddag var alle på vandet ud for havnen supporteret af klubbens følgebåde med 8 trænere.

Trænerne er alle tidligere ungdomssejlere så i alt var der 30 unge glade sejlerentusiaster samlet hele uge 28.




Camp dage i høj sol


Vejret var igen i år det rene sol og sommer med vindforhold så alle kunne være med.

Teltcampen er placeret strategisk hensigtsmæssigt ved havnekontoret og toiletbygningen og tak til havnefoged Vagn og hans assistent Andreas for hjælpen.

En lille flok forældre og bedsteforældre serverer måltider samt kærlig omsorg og en krammer til trætte sejlere. Måltiderne er bygget op omkring medbragte frosne middagsretter (tak for sponsor frikadeller fra Slagter Zacho) suppleret med de berømte Tunø grøntsager og indkøb hos den lokale købmand.

Vi havde vores egne 2 Fevaer (2 mands jolle), med samt 2 vi havde lånt af Dansk Sejlunion. De 4 Fevaer udgjorde således et eget felt hvor de lidt ældre ungdomssejlere samarbejder og hjælper hinanden med teknik og håndtering samt understøtter denne gruppes sociale fællesskab. Så tak til DS for venligst udlån af Fevaer.

Ud over træningssejlads og kapsejladser indeholder Marselisborg Sejlklubs Tunø Camp en lang række traditionsbundne fælles aktiviteter som trænerne omhyggeligt planlægger og gennemføre.

Aktiviteter som alle tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt havnens øvrige mange sejlere; tømmerflådebygning, distancesvømning, sejlads øen rundt (i år nord om Tunø som var et brud på traditionen) med frokost bål-risotto på Stenkalven, fodbold, rundbold, chipssejlads samt den berømte balance klatretur på tværs af havneindløbet som igen i år afstedkom mange tilråb og klapsalver.

Den sidste lørdag kom flere forældre og søskende til grill og en festlig afslutning af en skøn uge i sol og vand.

Niels Christian Nielsen

Foto: Nils Andersen
Mange flere billeder kan ses på dropbox. Originale billeder kan rekvireres hos Nils, Niels eller Stig  



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram