Børn og Unge i Marselisborg Sejlklub
 

Sejlerbørn er glade børn!

Unægteligt en påstand. Men i Marselisborg Sejlklub tror vi på det.

Ungdomsafdelingens vision er ganske enkelt at lære børn og unge at sejle. Og gennem kvalificeret træning lære børnene at færdes på vandet i flere forskellige joller - trygt og sjovt.

Som en sidegevinst udvikler børnene nogle stærke sociale kompetencer.
 
 
 
Særligt for de yngste sejlere vægtes det sociale samvær med sejlerkammerater højt.

Og derfor arbejder vi hårdt på at Ungdomsafdelingen er aktiv hele året; når sejlsæsonen slutter, byder vinterhalvåret bl.a. på svømning og en række andre aktiviteter
.

Marselisborg Sejlklub er af Dansk Sejlunion i foråret 2016 gencertificeret som Ungdomsvenlig Sejlklub. for perioden 2016 til 2018. Det er vi meget stolte af.

For at opretholde denne status, skal vi honorere en række kriterier og dokumentere disse.

 
 
 
 
Vi har arbejdet ihærdigt på at kunne tilbyde unge, der er for store/gamle til at sejle optimist, attraktive muligheder for at dyrke sejlsport. Derfor har vi samarbejdet med Dansk Sejlunion om 'projekt fyrtårn'.

Projektet resulterede i 2013 i en udvidelse af flåden med 2 stk. elliot - en rigtig konkurrence-ræser!
   
     
 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk